GRATIS TRACKING ANALYSE
Email
4. januar 2026 – 34 min
Nyhedsbrevet er din direkte vej til din målgruppes indbakke, og derved den ideelle vej til omsætning, salg eller leads. Men der er mange faldgrupper på vejen mod det perfekte nyhedsbrev, som modtageren åbner, læser og interagerer med.
Vi som e-mail brugerne modtager flere e-mails end nogensinde før, hvilket gør det til din fornemmeste opgave at skabe værdi for modtageren – hver gang. Du kan med andre ord ikke blot sende den samme e-mail ud hver gang til hele din e-mailliste og håbe, at det giver resultater. Det gør det ikke. Din modtager vil afmelde sig før eller siden, hvis ikke spam-filteret tager dig inden.
Pssst.. Vil du læse mere om, hvordan du undgår spam-filteret? Så læs vores komplette e-mail marketing guide, der tager dig fra A til Z inden for e-mail gerningen.. Du kan læse den lige her.
Som vi nævnte i starten af indlægget kan nyhedsbreve være ekstremt værdifulde for de fleste virksomheder. Vi giver dig her 6 af de vigtigste årsager til, at nyhedsbreve skal være en del af din digitale strategi.
Det lyder hårdt, men sandheden er, at hvis din bruger ikke åbner din e-mail, så er din indsats spildt. Derfor er det alfa og omega, at din bruger åbner din mail – ellers er din indsats spildt.
Her får du 3 elementer at arbejde med:
Hvis du gerne vil være sikker på, at læseren har lyst til at åbne dit nyhedsbrev, så er det vigtigt at have en god emnelinje, en god preheader og ikke mindst det rigtige afsendernavn. Hvis ikke din emnelinje er spændende og fængende, så vil din mail med stor sandsynlighed ende i læserens papirkurv eller aldrig blive åbnet. Det er vigtigt, at din emnelinje passer til det budskab, som du ønsker at kommunikere med dit nyhedsbrev.
Emnelinjen må først og fremmest ikke blive for lang. Antallet af ord i emnelinjen har en betydning for åbningsraten på dit nyhedsbrev. Ifølge Campaign Monitor er den ideelle længde på din emnelinje er mellem 28-50 tegn. Hvis emnelinjen bliver længere, kan du risikere at modtageren ikke læser hele din emnelinje og dermed heller ikke ser hele budskabet. Det handler altså om at gøre emnelinjen kort og præcis. Læseren skal kunne få en indikation af, hvad budskabet med din mail er. Bliver emnelinjen længere end 50 tegn, falder åbningsraten. En anden idé er at personliggøre emnelinjen ved at inddrage modtagerens navn eller andre personlige oplysninger. Dette virker oftest godt, fordi vi er mere tilbøjelige til at åbne mails, hvis vores fornavn er inkluderet i emnelinjen. Den sidste overvejelse du bør gøre dig, er at bruge emojis i emnelinjen. Emojies skaber blikfang for læseren, hvilket er meget fordelagtigt i en fyldt mailbox.
Næste skridt, i retningen mod et vellykket nyhedsbrev, er at lave en god preheader. Når du skal skrive en god preheader, skal du have fokus på mange af de samme ting, som når du skriver din emnelinje. Du kan bruge flere ord i din preheader, hvilket giver dig mulighed for at uddybe din emnelinje. Den ideelle længde på en god preheader er mellem 40 og 100 tegn – så sikrer du, at din preheader hverken bliver for kort eller for lang. Formålet med din preheader er at uddybe emnelinjen og forstærke det budskab, som modtageren får gennem emnelinjen.
Et andet vigtigt aspekt i at få din modtager til at åbne dit nyhedsbrev er afsenderen. Afsenderen skal repræsentere, hvor nyhedsbrevet kommer fra, og her er der mulighed for at teste flere typer af afsendernavne, eksempelvis:
Det, at inddrage personer, er noget, som især kan have en positiv indvirkning på dine åbningsrater. De seneste år har der nemlig været stort fokus på at personliggøre brands, så brugeren får en personlig tilknytning til brandet, hvilket e-mail platformen som marketingskanal kan være med til at forstærke.
Nu har du gjort alt for, at brugeren åbner dit nyhedsbrev. Nu skal du have brugeren til at interagere med indholdet i din mail. Et godt sted at starte er derfor i forhold til teksten i nyhedsbrevet.
Når det kommer til teksten i nyhedsbrevet, skal du hele tiden have fokus på den målgruppe, som du ønsker at henvende dig til (det kommer vi mere ind på under ‘Segmentering’) samt det budskab, du ønsker at formidle. Formålet med nyhedsbrevet er nemlig også en afgørende faktor for at kunne formidle det rigtige budskab. I 2019, blev der ifølge Campaign Monitor, sendt cirka 290 millioner e-mails – og når man som bruger dagligt modtager mange mails, er det altafgørende, at du sender et nyhedsbrev, som skiller sig ud.
Hvis du ønsker, at læseren skal læse netop din e-mail, er det vigtigt, at dit nyhedsbrev henvender sig til den enkelte læser. De fleste modtagere vil ikke betragte dit nyhedsbrev som en bog og ord for ord. Modtageren vil derimod ofte læse nyhedsbrevet som en form for billede, hvorfor nyhedsbrevet også skal være fængende. Der findes ikke en ideel længde for et godt nyhedsbrev – det handler om at opbygge et pænt og overskueligt nyhedsbrev, der er nemt at læse, og som henvender sig til din målgruppe.
Teksten i nyhedsbrevet skal være letforståelig og nem at læse. Derfor er det en god idé at sørge for, at teksten ikke bliver for lang og kompakt. Hvis teksten er for lang, kan det betyde, at læseren forlader nyhedsbrevet uden at have læst det færdigt, fordi teksten er uoverskuelig. En god måde, at gøre teksten overskuelig og mindre kompakt på, er ved at bryde teksten med billeder eller CTA-knapper. Det er også vigtigt at holde en rød tråd i dine nyhedsbreve, så de er genkendelige for læseren. På den måde vil læseren aldrig være i tvivl om, at nyhedsbrevet kommer fra netop din virksomhed, og dette bidrager ligeledes til at skabe en bedre relation mellem afsender og modtager.
Det næste step er, at du skal skabe værdi for læseren. Her kan du med fordel benytte 80/20 reglen, som går ud på, at nyhedsbrevet skal fokusere på at skabe 80% værdi for kunden og 20% salg. Tænk på, hvilken værdi, du skaber for læserne med det, du sender til dem.
Når du arbejder med 80/20 reglen er det en god idé at fremhæve de vigtigste USP’er, som kan få læseren til at få interesse i din virksomhed. Jo flere fordele, som læseren ser i din virksomhed, jo større chance er der for, at læseren træder til handling og dermed klikker sig videre til hjemmesiden igennem nyhedsbrevet.
Husk også, at brugeren skal have nem adgang til at afmelde sig din e-mailliste, hvorfor du skal have en knap til afmeldelse i bunden af dit nyhedsbrev. Ved at placere knappen i bunden af nyhedsbrevet, er modtageren nødt til at scrolle igennem hele mailen. Dette øger dermed også chancen for at vække læserens interesse på vejen og muligvis fastholde læseren som en del af din e-mailliste.
Selvom det er de færreste, som ønsker at læseren skal afmelde sig nyhedsbrevet, så er det vigtigt, at det er nemt for læseren at afmelde. Hvis ikke læseren kan afmelde sig nyhedsbrevet, så er der en stor chance for, at dit nyhedsbrev ender i spam mappen. Hvis dette sker for mange gange, kan du risikere at blive blacklistet som afsender af spam – og dette vil du selvfølgelig gerne undgå. Ved at have en knap til afmeldelse giver det dig mulighed for at sortere de personer fra, som ikke er interesseret i at modtage nyhedsbreve fra dig længere, og du kan dermed bruge tiden på de læsere, som er interesseret i at modtage nyhedsbrevene.
Billeder er gode til at bryde teksten, men brug ikke for mange. For mange billeder kan gøre det svært at loade alle billeder i mailen, og du risikerer dermed, at du ikke rammer plet med dit budskab.
Sender du for mange mails med samme budskab, er der en stor risiko for, at dine modtagere ikke læser alle dine nyhedsbreve – eller helt afmelder sig dit nyhedsbrev. Det er de færreste brugere, som ønsker at få sin indbakke bombarderet med nyhedsbreve, der har samme budskab hver gang, hvorfor der bør være en variation i dine budskaber.
Når du har designet dit nyhedsbrev, er det meget vigtigt, at du husker at teste det. Virker alle links og CTA-knapper? Ser dit nyhedsbrev rigtigt ud på mobilen? Dette er vigtige faktorer for modtagerne af dit nyhedsbrev.
Hvis ikke dit nyhedsbrev har en spændende emnelinje med et klart budskab, er chancen for, at dit nyhedsbrev bliver åbnet, meget lille.
Hvis du ikke husker at inkludere mindst en CTA-knap i dit nyhedsbrev, kan du ikke guide din læser hen til den ønskede destination. Dette kan føre til mindre salg, mindre trafik på din hjemmeside og færre konverteringer. I værste fald kan det også føre til afmeldinger af dit nyhedsbrev. Derfor er det vigtigt, at du inkluderer mindst en CTA-knap i dit nyhedsbrev.
Ved at bruge links på alle billeder i dit nyhedsbrev, øger du chancen for trafik til din hjemmeside. Det er nemt for læseren at finde det rigtige produkt, hvis de blot skal trykke på et billede i nyhedsbrevet for at blive ledt direkte ind på produktet. Samme sted, som du sætter link på dit billede, kan du også indsætte en Alt tekst. Alt teksten skal ses som alternativet til, hvis billedet ikke loader, og brugeren i stedet for ser din Alt tekst. Alt teksten indikerer også overfor diverse spamfiltre, at der er overvejelser bag dit indhold.
Ja, hvis dette var en e-mail og dit navn var Karsten, så havde vi nok skrevet sådan. Jo mere, du personliggør dine nyhedsbreve, desto bedre relation skaber du også til dine brugere, så de ikke får følelsen af, at dit indhold blot er massekommunikation. Tal ind i de ting, du ved om brugeren: Navn, interesser, fødselsdag mm.
Langt de fleste åbner deres mails på mobilen. Det er derfor yderst vigtigt, at dit nyhedsbrev ser rigtigt ud på mobilen – husk derfor altid at dobbelttjekke, at dit nyhedsbrev fungerer på både computer og mobil.
Når du skriver et nyhedsbrev eller en kampagnemail vil det oftest være med det formål at få modtageren til at udføre en bestemt handling. Ved at anvende CTA-knapper i dit nyhedsbrev, gør du det nemt for læseren at udføre en bestemt handling – nemlig at klikke sig videre ind på dit site.
Når du anvender CTA-knapper, er det vigtigt at bruge den rigtige tekst, så du når ud med det rette budskab, og læseren får lyst til at klikke på CTA-knappen. Det skal være tydeligt for modtagerne, hvad de får ud af at klikke på din CTA-knap. Hvis ikke dit budskab er tydeligt, vil langt de fleste ikke klikke på knappen. Det skal derfor være tydeligt for læserne, hvilken fordel, de får ud af at trykke på din CTA. Brug ikke formuleringer som:
Brug i stedet formuleringer, som skaber værdi for kunden, hvor salg er mindre i fokus. Nogle eksempler kunne være:
Ved at bruge formuleringer som disse, overbeviser du læseren om at CTA-knappen er til læserens fordel, og læseren får dermed lyst til at klikke på din CTA og dermed det site, som er formålet, at de skal ind på gennem dit nyhedsbrev. Den ideelle længde af ord til din CTA-knap, er, ifølge Campaign Monitor, mellem 2-5 ord.
Årsagen er simpel: Langt de fleste åbner deres mails på telefonen eller tabletten, og, ifølge SuperOffice, åbnede 81% af alle læsere deres mails på telefonen eller tabletten i 2020.
Det er vigtigt, at opstillingen af dit nyhedsbrev er tilpasset mobilen, så du sikrer, at nyhedsbrevet ser rigtigt ud, når det bliver åbnet. Hvis ikke opstillingen er mobilvenlig, vil dit nyhedsbrev se rodet ud for læseren, og der er derfor også en risiko for, at modtageren ikke læser nyhedsbrevet færdigt. Det er derfor vigtigt, at nyhedsbrevet er opstillet korrekt, så du mindsker risikoen for, at det ender i spam mappen eller papirkurven.
Ligesom med mange andre digitale kanaler, så er der heller ikke i e-mail generering et facit for, hvornår din performance og dine nøgletal er gode.
Derfor bør du løbende opsætte A/B tests for at undersøge, hvad der virker bedst på modtagerne af dit nyhedsbrev. Når du tester dine nyhedsbreve, får du mulighed for at optimere dine fremtidige nyhedsbreve og dermed øge din performance.
For at lave en A/B test på dit nyhedsbrev eller kampagnemail kræver det, at du har en variabel at teste på – evt. to forskellige emnelinjer. Herefter opdeler du modtagerne i to grupper, hvilket langt de fleste e-mail platforme kan klare for dig. De to forskellige grupper får tilsendt to variationer af din mail. Med ovenstående tilfælde, hvor variablen er din emnelinje, betyder det, at de to får grupper får identiske mails – på nær emnelinjen, som varierer fra de to.
Når du herefter skal analysere din test, er det vigtigt, at du kigger på de nøgletal, som din test har betydning for. Eksempelvis skal du ikke måle på din klikrate, hvis du tester din emnelinje, da disse i bund og grund intet har at gøre med hinanden. Måler du derimod på klikrate, så vil en test af din CTA knap give bedre mening og belyse, hvilken CTA knap din målgruppe reagerer bedst på.
Det er vigtigt at huske kun at teste én ting ad gangen, når man laver disse splittests. Hvis du tester mere end én ting ad gangen, ved du ikke konkret, hvilken af dine variabler, der har skabt de bedste resultater.
Her er nogle bud på, hvad du kan teste:
Nu har du skrevet et nyhedsbrev, og nu står du tilbage med spørgsmålet: Hvem skal jeg sende det til?
Et altafgørende element i det gode nyhedsbrev er også, hvem modtageren er. Som vi allerede har afdækket tidligere, så anbefaler vi sjældent, at du sender ud til hele din e-mailliste på én gang.
Men hvem skal du så sende til?
Du skal overveje, hvordan dit indhold i nyhedsbrevene kan blive endnu skarpere, mere personligt og skabe mest muligt værdi for den enkelte modtager. Nøglen til disse ting er meget enkel – det handler nemlig om segmentering af dine nyhedsbreve.
Når du benytter e-mail segmentering, inddeler du din modtagerliste i segmenter ud fra din brugerdata. Ved at tage udgangspunkt i disse segmenter, kan du nemmere sende mere målrettede nyhedsbreve, som er baseret på dine modtageres handlinger og adfærd. Din modtagerliste er sammensat af en gruppe af mennesker, som har forskellige interesser – og som derfor har forskellige måder at interagere med dine nyhedsbreve på. Med e-mail segmentering kan du på en nem og enkel måde tilpasse dig deres adfærd.
I 2017 lavede Mailchimp en undersøgelse af, hvor meget bedre segmenterede kampagner klarer sig i forhold til traditionelle nyhedsbreve. Resultatet af undersøgelsen var, at man på tværs af 11.000 kampagner oplevede følgende:
Vi kan altså konkludere, at segmenterede nyhedsbreve virker bedre end traditionelle nyhedsbreve. Konkurrencen i modtagerens indbakke bliver større og større, hvorfor det er vigtigt at være relevant for den enkelte modtager. Hvis ikke indholdet i dit nyhedsbrev er relevant for modtageren, vil dit nyhedsbrev med stor sandsynlighed drukne i al larmen i din modtagers indbakke.
Du kan benytte e-mail segmentering på mange måder. Det handler om at være kreativ med den data, som du har til rådighed – og bruge dataen til at sende mere målrettet indhold ud. Nogle af de data, som du skal bruge for at kunne segmentere, har du typisk allerede til rådighed på din e-mail platform. Resten af dataen skal du selv sørge for at indsamle. Det er vigtigt, at dine segmenter hverken er for store eller for små, ellers risikerer du, at din indsats ikke giver det optimale udbytte. Hvis dine segmenter er for små, risikerer du, at dine nyhedsbreve ikke når ud til nok modtagere. Det vil resultere i, at du har brugt for meget tid på at sende for få mails. Hvis du derimod har for store segmenter, så risikerer du, at dine budskaber bliver for brede.
Inden du springer ud i at segmentere, er det en fordel, at du overvejer, hvordan du kan arbejde bedst muligt med segmentering af din specifikke modtagerliste. Du kan blandt andet overveje følgende:
Når du skal opsamle dine modtageres data, findes der mange forskellige måder at gøre det på. Den mest effektive måde er ved at spørge om det i forbindelse med et sign-up. Det kunne for eksempel være gennem en tilmeldingsformular på din hjemmeside.
Vær opmærksom på ikke at bede om for meget data i forbindelse med tilmeldingen. Dette kan nemlig gøre din tilmeldingsformular for kompleks og resultere i en lav sign-up rate. Hvis du ønsker at indsamle flere data, kan du spørge om disse i din velkomstmail – eller køre en leadkampagne, hvor du får modtagerne til at give dig mere information omkring dem.
Her er 4 eksempler på, hvordan du kan segmentere i din e-mail markedsføring:
Modtagernes interesse for netop din virksomheds produkter eller ydelser, er en af de helt centrale områder, hvor du kan gøre en stor forskel med segmentering. Et eksempel på dette kunne være, hvis du har en webshop, som sælger sko. Her er det vigtigt at vide, om din modtager er interesseret i damesko, herresko eller børnesko. Når du har opbygget segmenter, som er store nok baseret på dine kunders interesser, kan du gå i gang med at sende segmenterede kampagner ud. Her kan du bruge de emner, som interesserer dine modtagergrupper – hvis vi tager udgangspunkt i ovennævnte eksempel kunne det f.eks være børnesko.
Hvis du markedsfører forskellige events, butikker eller andre forretningsområder, kan lokalitet spille en vigtig rolle for din markedsføring. Det kan derfor være en god idé at opbygge gode segmenter omkring geografi. Herudover kan det være oplagt for nogle virksomheder at segmentere ud fra f.eks alder, køn eller profession. Det er alt sammen data, som du kan bede dine modtagere om at give dig i forbindelse med deres sign-up.
Du kan, ud fra dine modtageres interaktion, sende målrettede nyhedsbreve kampagner på flere forskellige måder. Her er et par eksempler:
Alt afhængigt af, hvilket e-mail marketing program, du bruger, kan du indstille efter, hvem der har eller ikke har åbnet dine nyhedsbreve. Hvis du arbejder i enten Klaviyo eller Mailchimp, har du mulighed for at klassificere dine modtagere – for at finde ud af, hvem der er mest eller mindst loyale. På den måde kan du bedre målrette dine nyhedsbreve.
Hvis du har en webshop, er der stor chance for, at du har en masse brugbar data i dit system. Disse data giver dig mulighed for at målrette din e-mail markedsføring. Du kan blandt andet basere eller automatisere dine nyhedsbreve på købshistorik – og dermed forsøge at komme med relevante produktanbefalinger ud fra disse. En anden ting, du kan bruge købshistorikken til, er gensalg. Omvendt så kan du også sortere de købere fra, som allerede har købt et af de produkter, som du markedsfører i din næste kampagne. Hvis ikke du får frasorteret disse købere, risikerer du at sende mails, som ikke skaber værdi for modtageren.
Før du kan begynde at segmentere i din liste, skal du have indsamlet permissions, der kan danne grundlaget for dine segmenter. Der findes flere forskellige metoder til, hvordan du kan indsamle permissions og yderligere information omkring dine permissions. Hvordan og hvor du bør opsamle permissions, kommer meget an på hvor din målgruppe befinder sig.
Hos ASENTO har vi indsamlet et utal af permissions for virksomheder på tværs af mange forskellige brancher. Vi har derfor en god portion erfaring, når det kommer til at sammensætte strategien, der giver din virksomhed de meste rentable og engagerede permissions. Ønsker du at læse mere om leadgenerering, kan du gøre det lige her.
Som e-mail marketing specialist har jeg ofte fået spørgsmålet: “Men hvad skal jeg sende ud til min e-mailliste?” – og det kan også være svært at finde på nyt indhold hver gang. Netop pga. ovenstående spørgsmål har vi udarbejdet 33 idéer med det primære fokus på ecommerce virksomheder, som du kan gøre brug af, når du skal sende dit næste nyhedsbrev ud. Inden du kaster dig ud i idéerne, skal segmenteringen naturligvis nævnes. Vi anbefaler sjældent, at du sender alt indhold ud til hele din e-mailliste, men i stedet sender dit indhold ud til de permissions, som indholdet er relevant for.
Ved du, hvornår den næste mærkedag er?
Mærke- og helligdage er en oplagt mulighed at gøre brug af i dine kampagnemails. En af de mest brugte mærkedage er Mors dag, men der er mange flere!
Har du hørt om National Chocolate Day eller Talk Like A Pirate Day? Du skal naturligvis finde dage, der passer til dit brand. Tjek National
Day Calendar ud for flere mærkedage lige her.
Selvom du driver en webshop, kan du sagtens give dine permissions en form for gated content, som tillægger dit produkt værdi.
Det kan være en jeansguide, en guide til at vaske sit tøj korrekt eller en vedligeholdelses- guide.
Bruger du det på den rette måde, vil dine permissions elske at få den ekstra værdi og viden, som du giver dem.
Det er sjældent set, at fashion brands deler guides til rejsedestinationer, men i
dette tilfælde formår MOSMOSH alligevel at gøre det, hvilket samtidigt er en 2 perfekt måde for dem at vise sine produkter på som must-haves til ferien.
Dit produkt skaber værdi for din permission (forhåbentligt!), og den værdi skal du udnytte i din storytelling. Fortæl dine permissions, hvordan Marlene fik pænere hud af at bruge jeres creme, eller hvordan Bo aldrig har haft mere selvtillid, efter at han er begyndt at bruge jeres skjorter.
Dine permissions vil kunne identificere sig med din storytelling, hvilket vil styrke relationen mellem dem og dit brand.
Om det er et billede af en kendt, et kampagnefoto eller noget helt tredje, så kan du inspirere din e-mailliste og gøre det nemt for dem at “get-the-look”, hvis du har lignende produkter.
MOS MOSH har skudt nogle skønne kampagnebilleder og gør brug af en Shop the look kampagnemail til at fremvise produkterne fra deres kampagnebilleder.
Mange virksomheder har en form for loyalitetsprogram. Måske har du en kundeklub, en ekstra bonus eller blot en simpel fordel, som du gerne vil tilbyde dem, som er loyale over for din virksomhed. Udnyt initiativet til at fortælle dine permissions om de fordele, som de kan få ved netop din shop. Det skaber måske ikke et køb i første omgang, men dine permissions vil have den viden, når de senere kigger forbi din webshop.
Dine kunder er dine bedste ambassadører og content creators, og det bør du udnytte. Send de kunder, der har delt et lækkert billede af dit produkt, en besked og spørg, om du må dele billedet. De fleste af dine kunder vil være smigret og vil med garanti være positive omkring det.
Du kan med stor fordel have mere fokus på dine ansatte og gøre brug af dem i dine kampagnemails. Det kan for eksempel være en ansat, der fortæller, hvordan de gør brug af jeres produkt, eller hvorfor de arbejder med, hvad de gør. Personer og ansigter bag vil altid danne bedre relationer end webshops, hvor man intet ved om baglandet.
Mange webshops er mere end blot produktsider. Flere og flere webshops formår at skabe et univers, der inspirerer og uddanner deres permissions – ofte via en blog (eller lignende). Dine permissions vil elske at blive en del af universet eller få tilsendt ny viden, inden for et emne, de er passioneret omkring. Du kan for eksempel dele månedens mest populære blogindlæg, hvilket kan skabe en stærk synergi til produkterne på din shop, hvis dit blogindlæg har en vinkel, der omhandler dine produkter.
Du bruger blod, sved og tårer på dine sociale kanaler. Hvorfor ikke dele indsatsen med dine permissions?
Eksempel: “Hey Karl, har du set de 6 nyeste trends, du kan style din skjorte på? Vi har skrevet lidt mere om det i opslaget, som du kan læse lige her.”
Du kan også informere om nye konkurrencer på de sociale medier.
Eksempel: “Hold øje med vores story på Instagram og få chancen for at vinde et par …”
Det giver en god synergi og kan være med til at øge din engagement rate på tværs af dine kanaler
Afslutningen på en ferie kan være den perfekte måde at pushe de produkter, som dine permissions kan have brug for, når hverdagen rammer. Med den rette vinkel kan du pushe det perfekte outfit – såvel som sneaks, til en dag på kontoret.
Hvad er jeres bedste work- wear outfit? Det har MOS MOSH givet sit bud på i denne inspirerende og æstetiske kampagnemail. Der er skabt synergi mellem copywriting og deres valg af content, som passer perfekt til denne Back to Business kampagnemail.
En idéel måde at inddrage dine permissions på er gennem spørgeskemaer. Dine permissions vil elske at give deres mening om produkter, styles eller lignende, og til gengæld kan du jo lokke med lidt ekstra til dem, som sender en besvarelse gennem – win win!
Du er ekspert i dit eget produkt, og du har måske derfor et tip eller to, som dine permissions, vil kunne drage nytte af. Det kan for eksempel være, hvordan du kan beskytte dine sko mod vind og vejr for at forlænge levetiden.
Dine permissions har allerede skrevet sig op til dit nyhedsbrev, og formår du dernæst at engagere dem i dit produkt – så vil de også reagere positivt på at modtage rabatter og tilbud fra din virksomhed. Vi anbefaler dog ikke, at rabatter og tilbud er en fast del af din kampagneplan, da det kan være brand devaluerende, hvis det bliver brugt for ofte.
I denne kampagne er der stort fokus på Garment Projects sale. Som modtager af denne e-mail er du ikke i tvivl omkring, hvad der ønskes at blive kommunikeret – et perfekt eksempel på, hvor nemt det kan sættes op.
Du samler helt sikkert på glade kunder. Hvorfor ikke dele deres gode oplevelser med andre og derved gøre andre kunder glade? Dine permissions gode oplevelser kan være med til at inspirere andre og give nye permissions det sidste skub til at foretage et køb hos dig – grundet den positive respons fra andre.
Har du nogle varer på lager, som ligger lidt for stille på hylderne? Få dem frem i lyset og vis, hvilke fede produkter I har på lager.
I denne mail har Guldsmykket været nede på deres lager og fundet nogle af de produkter frem, som ikke bliver solgt lige så meget, som de har gjort. For at afsætte nogle af deres produkter, har de lavet i lagersalg, som de også kommunikerer ud til deres permissions. Nem måde at vise nogle produkter frem, som ikke er en del af ens nyheder mere.
Det er set mange gange, at der er opstået hype omkring en ny produktlancering. Du kan booste dine kommende produkter ved at lave en pre-order sign up, så de får besked som de første.
Du kan med fordel spice din kampagnemail op med en countdown til releasedatoen, som hjælper med at holde dine permissions engagerede.
Kan dine produkter bruges på flere måder? Skab mere værdi omkring dit produkt ved at vise dine per- missions, hvordan dit produkt også kan bruges.
Måske er dit produkt lige til – men det er det måske ikke for alle. Vis dine permissions, hvordan de bør bruge dit produkt. Dette kan være særligt nyttigt for produkter, som kan bruges på forskellig vis for eksempel i en hudplejerutine, eller hvis det er et produkt, som kræver en guide for at benytte sig af det. Denne information kan du give dine permissions – også allerede før de køber dit produkt, da de på den måde er endnu bedre klædt på og måske også ser værdien i dit produkt i højere grad.
Har du en designer eller en, der står bag dit produkt, kan du med fordel inddrage vedkommende i din kampagnemail. Indkorper designerens tanker bag produkterne, og lad din e-mail inspirere modtageren. Dine permissions vil finde indholdet værdifuldt og inspirerende, og samarbejdet med en designer kan netop også styrke opbygningen af ens brand.
I denne mail har MOS MOSH inddraget deres Head of Design, Loise. Hun fortæller om sine tanker bag deres AW22 kollektion, og hvad inspirationen har været bag.
Når du deler din virksomheds historie, så er du med til at skabe en dybere relation til dine permissions. Dette kan i sidste ende gøre en permission loyal overfor dit brand, da de føler, de kender dit brand ud og ind. Så frem med historiebogen og fortæl om dit brand.
Det er oftest ikke jeres CEO, som sidder med selve kundekontakten. Det kan dog være meget stærkt og givende at gøre brug af jeres CEO, som en del af jeres kommunikation. En CEO kan både bruges til at kommunikere om mere strategiske områder fx. CSR-aktiviteter, men også de blødere værdier, såsom hvorfor I gør, som I gør, og hvad det betyder, at jeres permissions følger med.
Hele kontoret fejrer virksomhedens fødselsdage og jubilæer – lad dine permissions fejre det med dig! Fødselsdage og jubilæer er oplagte muligheder for at sende kampagnemails ud til dine permissions. Om det er din virksomheds fødselsdag eller en ansats jubilæum – brugerne vil få en relation til din virksomhed, hvilket altid er positivt.
Guldsmykket fyldte 15 år og sendte en kampagnemail ud omkring deres fødselsdagskampagne. Deres fødselsdag var en stor begivenhed for virksomheden, og derfor skulle alle deres permissions også være en del af fejringen.
Et godt eksempel på, hvordan man kan engagere sine permissions.
Der er en grund til, at det er dine bestsellers. Præsenter dem for dine permissions og fortæl dem, hvorfor lige netop disse er de mest populære på din shop.
Sommetider kan det være svært at forestille sig, hvordan man bedst styler sin nye sweater, den nye stol til stuen eller noget helt tredje. Brug dit nyhedsbrev til at inspirere dine permissions og vis dem, hvordan produkterne kan bruges. En god ide kan være at fremvise produktet med andre produkter, da det kan føre til merkøb.
Hvor er det dejligt – du har fået nye varer på lager! Det er et af de mest brugte emner inden for kampagnemails og med god grund – for dine produkter er nye og har en stor nyhedsværdi. Så få dem vist frem til dine permissions med det samme!
Mange brancher er sæsonpræget, og det er dermed en oplagt mulighed at gøre brug af sæsonerne.
Eksempel:
Fortæl om de mange nye jakker, som du har fået til vintersæsonen, eller lav en fed kampagnemail med sandaler til sommeren.
Du har formodentlig fået flere af de samme spørgsmål om et eller flere af dine produkter:
Udnyt de spørgsmål til at danne en informerende e-mail om dit produkt, som kan fjerne enhver tvivl, dine permissions måtte sidde med.
Sæt fokus på at det er lønningsdag, og selvom den er tilbøjelig til at blive aggressiv, er det vigtigt, at du husker fortsat at give værdi og inspirere uden at presse på.
Selvom den kan være lige på og aggressiv, har Soldout her lavet et fremragende eksempel på en Payday kampagnemail. Den er enkel i budskabet, fængende i opsætningen og yderligere inspirerende, da de viser deres nyheder. Derudover giver de en ekstra “gave” og tilbyder gratis fragt ved brug af en rabatkode.
Vi kender alle, at vi skal ud og købe gave til vores far, mor, ven eller en anden – men hvad skal de have?
Hjælp dine permissions med at gøre beslutningen nem. Inspirer dem og få dem til at købe deres næste gave hos dig.
Enten er det bare dig eller også er der flere i teamet, som hver dag arbejder hårdt for at skabe en god købsoplevelse for jeres kunder. Som tilmeldt til dit nyhedsbrev er man ikke altid klar over, hvem der sidder bag mailen i kundeservice eller som udarbejder de mange kampagnemails, I udsender. Du kan dog nemt skabe en dybere relation til din e-mailliste ved at udsende en kampagnemail med fokus på dig og dit team. Du kan enten lave en samlet præsentation af dit team eller køre det som en serie af kampagnemails, hvor hver mail handler om en person i teamet, eller hvor det er delt op i afdelinger. Et eksempel på, hvad man kan vise om en ansat i ens virksomhed kunne være:
“Har du mødt Julie? Hun sidder hver dag og skaber content til vores sociale medier. Julies 3 yndlingsprodukter er: …”
Mange webshops har flere produktkategorier, og det er bestemt ikke en selvfølge, at dine permissions har besøgt dem alle.
Giv dine permissions (især nyere permis- sions) en forsmag på, hvad din shop har at byde på. På den måde vil dine permissions også huske dig, den dag de leder efter et nyt fjernsyn.
(Psst.. Forudsætter at du har fjernsyn på din webshop)
Hver eneste dag, måned og år kommer der nye trends, som hitter. Du har helt sikkert nogle produkter i dit sortiment, som passer lige ind i en trend, som dine permissions bare må komme med på. Fortæl om trenden, og brug det som en oplagt mulighed til at inspirere dine permissions med dine produkter.
Guldsmykket har i denne mail taget fat i trenden, Stacking. I en kombination af inspirerende billeder, beskrivende tekst omkring trenden og store CTA-knapper er det et godt eksempel på, hvordan man kan inkorperere trends i ens kampagnemails.
Okay, du kan kun bruge denne én gang – men til gengæld er den også ekstrem aktuel!
Del, hvor mange ordrer du har sendt igennem, hvor mange tilfredse kunder du har haft eller blot en nytårshilsen fra din virksomhed. Dine permissions vil med garanti få et smil på læben, når de åbner mailen.
Et nyhedsbrev eller en kampagnemail er en mail, der indeholder relevant indhold for din e-mailliste og sendes ud, når du har et bestemt budskab at dele: En kampagne, en nyhed, rabat på din shop eller lignende.
Du skal sende nyhedsbreve eller kampagnemails til din e-mail liste, da det er din direkte kommunikationsvej til din målgruppe, hvilket kan bidrage til leads og/eller omsætning for din virksomhed. Derudover kan dine kampagnemails skabe triggers for dit automatiserede setup.
Vi håber, at du nu er blevet klædt på til at komme i gang med nyhedsbreve. Skulle du stadig have spørgsmål eller brug for hjælp til din virksomheds indsats på e-mail marketing, så tøv ikke med at række ud til os. Skriv en kommentar nedenfor eller send os en besked.
Patrick Junker Ravn
Head of E-mail Marketing & Partner
4. januar 2026
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
SEO
21. januar 2026 – 10 min
SEO og GEO er to strategier, der begge er essentielle for digital synlighed, men de henvender sig til forskellige pla…
Morten P. Andersen
Head of SEO & Partner
Læs mere →
AI
16. januar 2026 – 4 min
Ifølge OpenAI er formålet med annoncerne at gøre ChatGPT mere tilgængelig for flere brugere uden at gå på kompromis m…
Louise Conradsen
CMO & Partner
Læs mere →
AI
14. januar 2026 – 5 min
Der sker noget ret afgørende for e-commerce lige nu: OpenAI har gjort det muligt at gennemføre køb direkte inde i Cha…
Louise Conradsen
CMO & Partner
Læs mere →
Sociale medier
5. januar 2026 – 13 min
YouTube annoncering – en guide til effektiv markedsføring med videoindhold I følgende guide giver vi dig en gru…
Louise Conradsen
CMO & Partner
Læs mere →
Sociale medier
5. januar 2026 – 23 min
Snapchat annoncering – en 2026 guide til effektiv annoncering på en visuel platform Snapchat er en af de mest k…
Louise Conradsen
CMO & Partner
Læs mere →
Sociale medier
5. januar 2026 – 21 min
Reddit annoncering – en 2026 guide til markedsføring i online communities I følgende guide får du en introdukti…
Louise Conradsen
CMO & Partner
Læs mere →
Email
4. januar 2026 – 34 min
Som vi nævnte i starten af indlægget kan nyhedsbreve være ekstremt værdifulde for de fleste virksomheder. Vi giver di…
Patrick Junker Ravn
Head of E-mail Marketing & Partner
Læs mere →
Instagram
3. januar 2026 – 22 min
HVAD ER INSTAGRAM ANNONCERING? Instagram annoncering er brugen af betalte reklamer på Instagram-platformen for at pro…
Louise Conradsen
CMO & Partner
Læs mere →
Sociale medier
3. januar 2026 – 23 min
ER PINTEREST EN EFFEKTIV ANNONCERINGSPLATFORM? Pinterest er meget mere end blot inspiration – det er også en pl…
Louise Conradsen
CMO & Partner
Læs mere →
Facebook
3. januar 2026 – 28 min
Facebook annoncering – Guide 2026 Vi guider dig igennem de vigtigste elementer inden for Facebook annoncering o…
Louise Conradsen
CMO & Partner
Læs mere →
NYHEDSBREV
KONTAKT OS
Hos ASENTO brænder vi for at skabe resultater for vores kunder. Er du klar til at tage din digitale marketing til det næste niveau? Så er vi klar til at gå det ekstra skridt for at få det til at lykkes.
71 99 26 04
kontakt@asento.dk
Paid Social
Paid Search
Organic Search
E-mail Marketing
Tracking
Blog
Webinar
Whitepapers
Events
Cases
Karriere
Om os
ASENTO DIGITAL
Pakhustorvet 4, 2TV
6000 Kolding
Kontakt os
Privatlivspolitik
Sitemap
© Copyright Asento ApS 2025 – CVR: 37047171
[bws_google_captcha]Vi bruger cookies
Cookie-præferencer
Dette værktøj hjælper dig med at vælge og deaktivere forskellige tags, trackere og analytiske værktøjer, der bruges på denne hjemmeside.
Tilbage
Nødvendig
Beskrivelse af tjeneste
Content management system for building websites and blogs.
Behandlingsvirksomheder
Automattic Inc., 60 29th Street #343, San Francisco, CA 94110, United States of America
Behandlingsvirksomhedens databeskyttelsesansvarlige
Nedenfor kan du finde e-mailadressen på databeskyttelsesansvarlige for behandlingsvirksomheden. privacy@wordpress.com
Formål med data
Denne liste repræsenterer formålene med dataindsamling og -behandling. AuthenticationUser PreferencesCommenting FunctionalityLanguage Settings
Anvendte teknologier
Denne liste repræsenterer alle teknologier, som denne tjeneste bruger til at indsamle data. Typiske teknologier er cookies og pixels, der er placeret i browseren. Cookies
Indsamlede data
Denne liste repræsenterer alle (personlige) data, der indsamles af eller gennem brugen af denne tjeneste. Authentication detailsUser preferencesUser comments dataLanguage settings
Retsgrundlag
I det følgende angives det nødvendige retsgrundlag for databehandling. Consent under GDPR
Opbevaringsperiode
Opbevaringsperioden er den tid, hvor de indsamlede data opbevares til behandlingsformål. Dataene skal slettes, så snart de ikke længere er nødvendige til de angivne behandlingsformål. * Session to 1 year
Oversigt over informationlagringsteknikker
Den tjeneste, der er beskrevet her, omfatter forskellige metoder til at lagre oplysninger på en brugers enhed. Det følgende afsnit giver en detaljeret beskrivelse af disse teknikker, med vægt på deres rolle i forbedring af brugeroplevelsen og overholdelse af etablerede databeskyttelsesprotokoller.
Beskrivelse af tjeneste
This is a tag management system. Google Tag Manager allows for the central integration of tags via a user interface. Tags are small sections of code that can track activities. Script codes for other tools are integrated through Google Tag Manager. The Tag Manager enables control over when a specific tag is triggered.
Behandlingsvirksomheder
Google Ireland Limited, Google Building Gordon House, 4 Barrow St, Dublin, D04 E5W5, Ireland
Formål med data
Denne liste repræsenterer formålene med dataindsamling og -behandling. Tag Management
Anvendte teknologier
Denne liste repræsenterer alle teknologier, som denne tjeneste bruger til at indsamle data. Typiske teknologier er cookies og pixels, der er placeret i browseren. Website tagsconsent management
Indsamlede data
Denne liste repræsenterer alle (personlige) data, der indsamles af eller gennem brugen af denne tjeneste. Aggregated data on tag firing
Retsgrundlag
I det følgende angives det nødvendige retsgrundlag for databehandling. Article 6(1)(a) of the General Data Protection Regulation (GDPR)
Behandlingssted
Dette er det primære sted, hvor de indsamlede data behandles. Hvis dataene også behandles i andre lande, vil du blive informeret separat. * The European Union
Overførsel til tredjelande
Denne tjeneste kan videresende de indsamlede data til et andet land. Bemærk, at denne tjeneste kan overføre data til et land uden de nødvendige standarder for databeskyttelse. Nedenfor kan du finde en liste over de lande, hvortil dataene overføres. Du kan få mere information om sikkerhedsforanstaltninger i udbyderens privatlivspolitik eller ved at kontakte udbyderen direkte. USASingaporeChileTaiwan
Opbevaringsperiode
Opbevaringsperioden er den tid, hvor de indsamlede data opbevares til behandlingsformål. Dataene skal slettes, så snart de ikke længere er nødvendige til de angivne behandlingsformål. * The data will be deleted as soon as they are no longer necessary for the processing purposes.
Klik her for at læse databehandlerens cookiepolitik
https://policies.google.com/technologies/cookies?hl=en
Funktionel
Beskrivelse af tjeneste
This service enables users to measure traffic and engagement across their websites and mobile apps using customized reports.
Behandlingsvirksomheder
Google LLC, 1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, CA 94043, United States
Behandlingsvirksomhedens databeskyttelsesansvarlige
Nedenfor kan du finde e-mailadressen på databeskyttelsesansvarlige for behandlingsvirksomheden. [Your contact email]
Formål med data
Denne liste repræsenterer formålene med dataindsamling og -behandling. Website AnalyticsUser TrackingData Analysis
Anvendte teknologier
Denne liste repræsenterer alle teknologier, som denne tjeneste bruger til at indsamle data. Typiske teknologier er cookies og pixels, der er placeret i browseren. Tracking codeCookies
Indsamlede data
Denne liste repræsenterer alle (personlige) data, der indsamles af eller gennem brugen af denne tjeneste. Device informationGeographic locationBrowser informationDevice operating systemScreen resolutionReferrer URLUser interaction dataDate and time of visitUser behaviorPages visitedOnline identifiersTruncated IP addressUser IDAd identifier
Retsgrundlag
I det følgende angives det nødvendige retsgrundlag for databehandling. Article 6(1)(a) of the General Data Protection Regulation (GDPR)
Behandlingssted
Dette er det primære sted, hvor de indsamlede data behandles. Hvis dataene også behandles i andre lande, vil du blive informeret separat. * The European Union
Overførsel til tredjelande
Denne tjeneste kan videresende de indsamlede data til et andet land. Bemærk, at denne tjeneste kan overføre data til et land uden de nødvendige standarder for databeskyttelse. Nedenfor kan du finde en liste over de lande, hvortil dataene overføres. Du kan få mere information om sikkerhedsforanstaltninger i udbyderens privatlivspolitik eller ved at kontakte udbyderen direkte. USASingaporeChileTaiwan
Opbevaringsperiode
Opbevaringsperioden er den tid, hvor de indsamlede data opbevares til behandlingsformål. Dataene skal slettes, så snart de ikke længere er nødvendige til de angivne behandlingsformål. * The retention period depends on the type of data stored. Customers can choose how long Google Analytics retains data before it is automatically deleted. The maximum retention period is 14 months.
Klik her for at læse databehandlerens cookiepolitik
https://policies.google.com/technologies/cookies?hl=en
Oversigt over informationlagringsteknikker
Den tjeneste, der er beskrevet her, omfatter forskellige metoder til at lagre oplysninger på en brugers enhed. Det følgende afsnit giver en detaljeret beskrivelse af disse teknikker, med vægt på deres rolle i forbedring af brugeroplevelsen og overholdelse af etablerede databeskyttelsesprotokoller.
Statistik
Beskrivelse af tjeneste
This is a web analytics service. It enables users to measure the return on investment (ROI) from advertising and to track user behavior across flash, video, websites, and applications.
Behandlingsvirksomheder
Google Ireland Limited Google Building Gordon House, 4 Barrow St, Dublin, D04 E5W5, Irland
Behandlingsvirksomhedens databeskyttelsesansvarlige
Nedenfor kan du finde e-mailadressen på databeskyttelsesansvarlige for behandlingsvirksomheden. https://support.google.com/policies/contact/general_privacy_form
Formål med data
Denne liste repræsenterer formålene med dataindsamling og -behandling. Website AnalyticsUser TrackingData Analysis
Anvendte teknologier
Denne liste repræsenterer alle teknologier, som denne tjeneste bruger til at indsamle data. Typiske teknologier er cookies og pixels, der er placeret i browseren. Cookies, Pixel, Javascript
Indsamlede data
Denne liste repræsenterer alle (personlige) data, der indsamles af eller gennem brugen af denne tjeneste. Click pathDate and time of visitDevice informationLocation informationIP addressPages visitedReferrer URLBrowser informationHost nameBrowser languageBrowser typeScreen resolutionDevice operating systemUser interaction dataUser behaviorVisited URLCookie ID
Retsgrundlag
I det følgende angives det nødvendige retsgrundlag for databehandling. Consent under GDPR
Behandlingssted
Dette er det primære sted, hvor de indsamlede data behandles. Hvis dataene også behandles i andre lande, vil du blive informeret separat. * The European Union
Overførsel til tredjelande
Denne tjeneste kan videresende de indsamlede data til et andet land. Bemærk, at denne tjeneste kan overføre data til et land uden de nødvendige standarder for databeskyttelse. Nedenfor kan du finde en liste over de lande, hvortil dataene overføres. Du kan få mere information om sikkerhedsforanstaltninger i udbyderens privatlivspolitik eller ved at kontakte udbyderen direkte. USASingaporeChileTaiwan
Opbevaringsperiode
Opbevaringsperioden er den tid, hvor de indsamlede data opbevares til behandlingsformål. Dataene skal slettes, så snart de ikke længere er nødvendige til de angivne behandlingsformål. * The retention period depends on the type of stored data. Each user can choose how long Google Analytics retains data before it is automatically deleted.
Klik her for at læse databehandlerens cookiepolitik
https://policies.google.com/technologies/cookies?hl=en
Oversigt over informationlagringsteknikker
Den tjeneste, der er beskrevet her, omfatter forskellige metoder til at lagre oplysninger på en brugers enhed. Det følgende afsnit giver en detaljeret beskrivelse af disse teknikker, med vægt på deres rolle i forbedring af brugeroplevelsen og overholdelse af etablerede databeskyttelsesprotokoller.
Marketing